Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

Spørgsmål og svar

Mange stiller de samme spørgsmål om Perronen - her er svar på dem vi hører oftest:

Hvad laver man på Perronen?

Se beskrivelsen af hverdagen i artiklen "Hverdagen" og i "Ugeskema"

Koster det noget at være på Perronen?

Nej  - det koster ikke noget. Det er gratis at deltage i de aktiviteter der arrangeres/holdes på Perronen.

Skal jeg have madpakke med?

Der er gratis morgenmad og frokost hver dag - men du må gerne selv tage mad med, hvis du ikke bryder dig om det der serveres.

Må jeg have min mobiltelefon tændt?

Ja - det må du gerne det meste af tiden. Den skal dog være slukket i gruppetiden og være lydløs når vi har fælles møder.

Skal jeg selv have sportsudstyr med?

Det eneste du skal have med til sport/træning er træningstøj, sko og håndklæde.

Må jeg ryge på Perronen?

Rygning foregår udendørs.

Må jeg være påvirket af stoffer/alkohol?

Du må IKKE være påvirket af euforiserende stoffer og alkohol på Perronen. Hvis du er det, bliver du bedt om at tage hjem.

Tager I på ture ud af huset?

Ja - det gør vi. En gang imellem tager alle på tur, enten med bus, tog eller bil. Vi har f.eks. været i Bowlingcenter, på Eksperimentarium, på museer og ved stranden.

Er der tavshedspligt på Perronen?

Ja - det er der. Læs en uddybende beskrivelse under "Tavshedspligt" i menuen til venstre.

Hvor længe må jeg gå på Perronen?

Du kan være på Perronen i op til 1 år. Vi gør hvad vi kan for at hjælpe dig videre i det rette tilbud bagefter.

Hvordan kommer jeg på Perronen?

Du, dine forældre eller din sagsbehandler skal sende et visitationsskema til Perronen. Så indkaldes du til en samtale med lederen, og bagefter vurderer vi om du passer ind i målgruppen, og du beslutter om det er et tilbud du vil tage imod. Se mere under "Visitation" eller "Er Perronen måske noget for dig?".

 

Opdateret af Køge Kommune 30.09.15