Nyheder om affald og Klimaplan

Implementering af Regeringens klimaaftale på affaldsområdet. Vi vil her på siden løbende orientere om hvordan aftalen bliver udmøntet i lovgivning på affaldsområdet – og hvordan lovgivningen bliver implementeret i praksis.

Statens klimaaftale af 16. juni 2020

Den 16. juni 2020 blev der indgået en bred, politisk aftale om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" mellem partierne i Folketinget. Aftalen er nu delvist udmøntet i konkret lovgivning, i form af en revideret affaldsbekendtgørelse. Affaldsbekendtgørelsen bestemmer bl.a. hvilke indsamlingsordninger for affald fra husstande, som kommunerne skal sætte i gang – og hvornår. Andre dele af aftalen afventer fortsat en udmøntning i konkret lovgivning.

Hvad er nyt i klimaaftalen og den nye lovgivning?

Klimaaftalen rummer en lang række nyskabelser, især i forhold til organiseringen af affaldsområdet. Klimaaftalen ændrer også kravene til kommunerne om bl.a. etablering af nye affaldsordninger, ensartet sortering i alle landets kommuner, ændringer i kommunens tilsynspraksis og indførsel af nye gebyrtyper.

Øget affaldssortering

Tiltagene til øget sortering af affald er nu udmøntet i lovgivningen på affaldsområdet:
Krav om etablering af nye indsamlingsordninger for husstande (i alt 10 fraktioner) pr. henholdsvis 1. juli 2021 og 1. januar 2022. Kravene gælder også for sommerhuse, dog må kommunerne gerne etablere ordninger som ”affaldsøer”, hvor sommerhusbrugerne kan aflevere deres sorterede affald.

 De 10 fraktioner er:

  1. Pap
  2. Papir
  3. Plast
  4. Glas
  5. Metal
  6. Fødevarekartoner (sammensat materiale af karton og plast/metalfolie)
  7. Madaffald
  8. Farligt affald
  9. Restaffald
  10. Tekstiler (først krav om etablering af ordning pr. 1.1.2022)

Der er kommet en vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald og en vejledning om indsamling af husholdningsaffald. Både Klimaaftalen og den nye affaldsbekendtgørelse indeholder krav om mere genbrug, genanvendelse, sortering og/eller eftersortering af storskrald.
Klimaaftalen varsler desuden, at der skal etableres affaldssortering i det offentlige rum, og at borgere og frivillige, velgørende organisationer m.fl. skal have adgang til at tage direkte genbrugelige ting, som bliver afleveret på genbrugspladserne, inden resten evt. kan blive afsat via kommunale genbrugsbutikker.

Reduktion af affaldsforbrændingskapaciteten

Et af de meget centrale krav i aftalen er, at kapaciteten på danske affaldsforbrændingsanlæg inden 2030 skal reduceres med 30 %. KL er i Klimaaftalen blevet pålagt at udarbejde en liste over affaldsforbrændingsanlæg, som bør lukkes i perioden 2026 til 2030, fordi de er de miljømæssigt dårligste i landet. KL afleverede i december 2020 en liste med 10 forbrændingsanlæg, som man vurderede, var de mest egnede til lukning. Der er siden rejst tvivl om forudsætningerne for vurderingen, og listen er nu forkastet som grundlag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg. Kravet om reduktion af forbrændingskapacitet i Danmark med 30 % står dog ved magt.

Ifølge Klimaaftalen er næste skridt, hvis reduktion af forbrændingskapaciteten via en ”lukkeliste” ikke lykkes, en liberalisering af affaldsforbrændingsanlæggene, således at kommunerne fremover vil skulle udbyde behandlingen af det indsamlede forbrændingsegnede affald på markedet. Der er endnu ikke taget politisk stilling til, om der bliver tale om en liberalisering – og i givet fald under hvilke betingelser.

Hvad gør vi i Køge Kommune?

På baggrund af Klimaaftalen har Køge Kommune sammen med blandt andre vores fælleskommunale affaldsselskab, ARGO, og de øvrige kommuner i affaldsselskabet, arbejdet på at afklare de usikkerheder der er ved lovgivningen på området, samt de praktiske forhold.

Med ”praktiske forhold” menes f.eks. hvor og hvordan det indsamlede affald skal afleveres; om affaldet kan afsættes og hvordan; hvilke indkøb – både af beholdere, biler og andet materiel og tjenesteydelser – som skal udbydes; og hvordan de fremtidige affaldsordninger skal tilrettelægges i Køge Kommune.

Implementering af de nye affaldsordninger og kommunens ansøgning om dispensation fra implementeringsfristen den 1. juli 2021, blev drøftet på møde i Klima- og Planudvalget den 4. februar (dagsordenspunkt for 4. februar 2021). Da det ikke er juridisk eller praktisk muligt at gennemløbe alle de nødvendige trin i processen frem mod udrulning af nye affaldsordninger for husstandene i Køge Kommune inden fristen den 1. juli 2021, har kommunen sendt dispensationsansøgning til Miljøstyrelsen. Der er bedt om fristforlængelse til udgangen af 2022, hvilket er den længste forlængelse, som ifølge lovgivningen vil kunne opnås. Miljøstyrelsen har i marts 2021 givet Køge Kommune fristforlængelse til udgangen af 2022.

Forsøg med nye affaldsløsninger

For at finde den bedst mulige fremtidige løsning for indsamling af affald fra husstande i Køge Kommune gennemfører vi forsøg med 2 forskellige beholderkombinationer ved énfamilieboliger.

Formålet med forsøget

Formålet med forsøget er først og fremmest at finde frem til den rigtige tømmefrekvens for hver beholder, så færrest mulige vil opleve at der ikke er plads til affaldet i beholderen, når de nye affaldsordninger engang er besluttet og bliver hverdag for alle borgere i Køge Kommune.

Et af de problemer, som vi gerne vil løse med de nye beholdere, er de pladsproblemer, som især plastemballagerne giver anledning til. Der vil derfor være særligt fokus på at finde den rigtige tømmefrekvens for beholdere, som skal rumme plastfraktionen – og det er derfor også mest sandsynligt at der vil skulle justeres på tømmefrekvensen for disse beholdere.
Det betyder, at det kan blive aktuelt at justere på hvor ofte de enkelte beholdere bliver tømt, i løbet af forsøgsperioden. 

For at give mest muligt information om hvor store mængder affald, der er, opfordrer vi samtidig til, at overskydende affald samles i klare sække og sættes ud ved siden af beholderen, så vi får et godt billede af omfanget og får vejet det hele ind.Forsøget gennemføres i 2 forskellige områder: 

Område 1 er Antilopevej og Impalavej i Ejby (66 husstande deltager)

Sådan skal du bruge din 4-delte beholder i forsøget:

  • De 2 store rum i beholderen: Der skal være plast, metal og mad- og drikkekartoner i begge de 2 rum nede i beholderen
  • De 2 rum i indsatsen i beholderen: Der skal være glas i begge rum i indsatsen
  • Det er således ”med vilje” at der er sat de samme klistermærker med piktogrammer af glas på i begge sider af beholderen

Beholderne tømmes:

Rest og mad - hver uge i august og herefter hver 14 dag.
4-delt beholder tømmes første gang torsdag den 2. sep., 16. sep., 30. sep., 1. okt., 14. okt., 11. nov., 25. nov.
Ny genbrugsbeholder til papir og pap tømmes første gang fredag den 3. sep., 1. okt., 29. okt., 26. nov.


Område 2 er Farstrupvej, Farsøvej, Gennervej, Hammelvej, Hornumvej, Lysbrovej og Lønborgvej i Køge (76 husstande deltager)

Beholderne tømmes:

Beholder til Rest og mad tømmes hver uge i august og herefter hver 14 dag.
Beholder til papir og pap tømmes onsdag den 8. sep., 6. okt., 3. nov., 1. dec.
Beholder til plast og mad- og drikkekartoner (MDK) tømmes onsdag den 8. sep., 6. okt., 3. nov., 1. dec.
Beholder til glas og metal tømmes mandag den 20. sep. 1. nov.

Forsøget afsluttes

Det er besluttet at forlænge forsøgsperioden med 2 uger, så alle beholdere først hjemtages den 2. december. Samtidig med hjemtagelsen af forsøgsbeholderne får hver husstand de oprindelige typer og størrelser af 4-delte beholdere tilbage.

Forsøget vil blive afrapporteret umiddelbart efter afslutningen. Resultater og erfaringer vil indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal tages stilling til, hvordan den fremtidige affaldsløsning skal se ud ved énfamilieboliger i Køge Kommune.

Hvis du har spørgsmål, problemer eller andet

Vi vil meget gerne høre fra dig som er deltager i forsøget, hvis du har spørgsmål, hvis der er problemer med beholderne eller andet som du vil gøre os opmærksomme på. Du må meget gerne skrive til affald@koege.dk om dette.



Forsøget i detaljer

Hvorfor har vi valgt at bruge den 4-delte beholder på denne ”alternative” måde?
Den korte forklaring er følgende:

• Vi vil gerne undersøge om det ikke er muligt at finde en fremtidig beholderkombination ved énfamilieboligerne i Køge Kommune, hvor det fortsat er muligt at bruge 4-kammerbiler og -beholdere

• Der er nogle lovgivningsmæssige og praktiske forhold som gør, at denne måde at bruge beholderen på er valgt som den vi gerne vil undersøge

Den længere forklaring finder du her:
Årsagerne til at kommunen er kommet frem til at afprøve en fremtidig brug af 4-delte beholdere i Køge Kommune, der ser ud som den gør i forsøget er især disse:

1. Det er både et politisk ønske og et krav (i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”) at der skal ske en ensretning af de kommunale affaldsordninger, d.v.s. at alle landets kommuner så vidt muligt skal indsamle alle 10 affaldsfraktioner (madaffald, papir, pap, plast, glas, metal, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstiler og restaffald) på en så ensartet måde som muligt – ved husstanden og i fast beholder

2. Lovgivningen tillader dog at indsamle flere affaldsfraktioner i samme rum eller beholder. Det er således lovbestemt præcis hvilke typer af affald, vi gerne må indsamle sammen – og hvilke der skal indsamles for sig. Disse krav er Køge Kommune også nødt til at følge. Disse regler findes i affaldsbekendtgørelsen (bilag 6)

3. Der er et ret udbredt ønske blandt borgere og politikere i Køge Kommune om at vi skal forsøge at begrænse antallet af beholdere, som den enkelte husstand i især énfamiliebolig skal have opstillet ved boligen – både af hensyn til pladskrav og udseende

4. Samtidig er det både et politisk ønske og et krav, jf. ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, at omkostningerne på affaldsområdet skal holdes nede. Det gøres bl.a. ved at have få beholdere / få tømninger om året

5. Beholderen med de 4 rum afprøver vi, fordi denne løsning vil tillade os at bibeholde de nuværende 4-kammerbiler til indsamling af affaldet. Hvis bilerne ikke skal afskaffes (d.v.s. sælges med økonomisk tab og dermed endnu større stigning i affaldsgebyrerne til følge), skal vi også bibeholde 4 rum i beholderne, da bilens volumen ellers ikke vil kunne udnyttes bare nogenlunde. En yderligere årsag til at det er valgt at have den samme fraktion eller blanding af fraktioner i begge sider af beholder – og dermed i begge sider af bilen – er at det er vigtigt af køretekniske årsager at sikre en nogenlunde ligevægt på bilen

6. Samtidig har 4-kammerbilerne desværre nogle tekniske begrænsninger, som vi er nødt til at tage hensyn til. Det vil således ikke være muligt, nu efter lovændringen, hvor den nationale sorteringsvejledning foreskriver at man må/skal komme også andre og større metal-ting i beholderen i f.t. tidligere, at indsamle metal i rummene i indsatsen. Med de nye regler vil metalfraktionen nemlig også omfatte ting som stumper af metalrør, vandhaner, bageforme og gryder og pander. Disse ting kan ikke håndteres i de øverste rum i 4-kammerbilen, hvor metalfraktionen fra de nuværende 4-delte beholdere lander. Hvis 4-kammerbilen derfor fremadrettet skal kunne bruges til at indsamle metal, må det nødvendigvis være i et af de nederste (store) rum i beholderen. Og for dels bedre at udnytte volumen, dels gøre noget yderligere for at undgå problemer med de lidt større og mere massive metalemner, har vi valgt at indsamle dem sammen med plast og mad- og drikkekartoner – så det forhåbentlig bliver lettere at tømme uden problemer

7. Grunden til at vi f.eks. ikke går efter at indsamle mad- og drikkekartoner særskilt, er i første omgang, at der ikke er nogen af de øvrige kommuner i vores fælleskommunale selskab ARGO, som står for afsætning af de indsamlede materialer, som planlægger at indsamle dem separat. Det vil sige at det ville være et problem at have en lille ”Køge-bunke” af mad- og drikkekartoner liggende for sig selv både på grund af at det ville kræve plads til flere ”bunker”/baller med materialer – og på grund af mulighederne for at afsætte mad- og drikkekartonerne, idet de virksomheder, som påtænker at etablere, eller allerede har, anlæg til at modtage mad- og drikkekartonerne, ikke ønsker at modtage en fraktion, der har ligget for længe siden den blev indsamlet, på grund af øget risiko for vækst af mug på/i kartonerne. Og der ville jo netop blive tale om ret lange ”liggetider”, hvis mængderne fra Køge skulle afsættes separat

Kildesortering og ”kombineret indsamling”
Vi er bestemt opmærksomme på, at det er blevet en naturlig ting for langt de fleste borgere, at de materialer, som man sorterer hjemme i køkkenet ikke bliver lagt sammen med andre sorterede materialer, men bliver indsamlet hver for sig, det vil sige i et rum eller en beholder for sig. 

Grunden til, at der næppe vil være nogen kommuner, som vil vælge at indsamle alle de lovpligtige fraktioner for sig, er primært, at der samtidig er et meget udbredt ønske om dels at holde omkostningerne nede, dels at borgerne ikke skal påtvinges at have for mange beholdere ved husstanden., idet det ikke er let at finde plads til 6 – 8 beholdere ved alle husstande.

Selv om det er tilladt at lægge visse affaldsfraktioner i samme rum, så betyder det ikke at det bliver umuligt eller vanskeligt at genanvende disse fraktioner efterfølgende. I praksis er det også sådan, at de ”rene” fraktioner (d.v.s. fraktioner, som ikke er blandet med andre fraktioner), som indsamles fra husstandene typisk bliver eftersorteret, fordi det ikke umiddelbart er muligt at afsætte eller behandle den sammensætning af materialer, som er indsamlet. 

Det gælder således både plastemballagerne, som består af så mange forskellige former for plast at de under alle omstændigheder skal sorteres (op til flere gange) for at kunne genanvendes. Pap- og papirfraktionerne bliver også typisk sorteret, selv om de er indsamlet hver for sig, idet f.eks. papirfraktionen fra husstandsindsamling er sammensat af meget forskellige kvaliteter.

Betingelsen for at indsamle flere affaldsfraktioner i ”kombineret indsamling”, som det hedder i affaldsbekendtgørelsen, er således fortsat at der ikke sker nogen væsentlig forringelse af mulighederne for at genanvende materialerne i forbindelse med at de indsamles sammen og udsorteres hver for sig bagefter.

Hvis man skal kigge på økonomien ved separat indsamling af hver fraktion contra økonomien forbundet med kombineret indsamling vil det alt andet lige være forbundet med de laveste omkostninger at indsamle kombineret, idet volumen i beholdere og biler vil kunne udnyttes bedre og man kan spare både beholderindkøb og tømning af flere beholdere – samtidig med at miljøgevinsten ved genanvendelse ikke bliver væsentlig mindre. 

Dette skyldes at de øgede tømmeomkostninger (og omkostninger til indkøb af flere beholdere) ved separat indsamling normalt vil være meget større end de ekstra omkostninger til sortering – og desuden vil det i forvejen ofte være nødvendigt at eftersortere de indsamlede materialer. 

Kontakt Renovation
Opdateret af Køge Kommune 22.11.21